Baggrund: Eleverne skulle spille brætspillet 1864, der netope er udgivet af Grænseforeningen. Formålet var at undersøge om brætspillet har læringsmæssige og oplevelsesmæssige kvaliteter der kan overføres i en eventuel mobilapplikation.

Udførsel: Eleverne blev inddelt så de var 2 på hvert hold, på denne måde kunne de snakke sammen om spørgsmål og problematikker undervejs i spillet. Herefter fik de en introduktion af reglerne, som de synes var meget kringlede. Da de havde spillet i ca. en time blev spillet afsluttet og eleverne svarede på spørgeskemaer hvor de skulle rate spillets forskellige funktioner, kommentere spillet og komme med forslag til en mobilapplikation. Ratingen foregik ved at de gav stjerne til funktionerne hvor 1 var dårligst og 5 var bedst.

Problematikker: Spillets regler er meget kringlede (for mange forskellige former for kort/spørgsmål ifølge eleverne). Derudover havde eleverne også svært ved at læse og forstå spørgsmålene, da der var brugt svære ord som de ikke forstod, og fordi spørgsmålene var meget lange.

En fejlkilde er at det kun er ni elever der indleverede spørgeskemaerne, og tre af disse ni var fra start negativt stemt. Dog har jeg prøvet at finde den generelle holdning frem i feedbacken og har selvfølgelig brugt alle besvarelser.

Feedback fra eleverne: Eleverne fandt generelt ikke spillet særlig spændende, da de ikke havde beskæftiget sig med emnet før, og derfor havde svært ved at svare på spørgsmålene. Nogen fandt dog spillet lidt interessant mens andre synes det var kedeligere end at have engelskundervisning(!) Spillets samlede score var dog også kun på 2,3 der er meget lavt ud af 5 stjerne. Dette kan være meget trukket ned af, at tre af eleverne ikke gad være med og rate spillet seriøst, og gav alle svarmuligheder 1 stjerne for at få tidligere fri.

Alle eleverne syntes at spørgsmålene var alt for svære (også de meget engagerede elever, der fandt spillet sjovt og spændende). Eleverne havde svært ved at læse spørgsmålene op, og selv når de fik hjælp til oplæsningen forstod de ikke altid spørgsmålene og måtte bare gætte sig frem. Spillets sværhedsgrad scorede et gennemsnit på 1,8 stjerne ved eleverne og denne lave score understreger også mine iagttagelser under spillet. Spørgsmålene var for svære og reglere for forvirrende. Måske burde scoren reelt være lavere, fordi én elev (måske ved en fejl) har givet sværhedsgraden 4 stjerner.

De fire forskellige former for felter/funktioner blev også vurderet forskelligt. Kampfelter og historiefelter fandt eleverne dårligst, mens det sjoveste for dem var dilemmafelter og skæbnefelter. Dette vil jeg vurdere skyldes at kamp- og historiefelterne bestod af rigtige/forkerte svar, mens eleverne på dilemmafelterne skulle gætte hvad de andre elever troede og ved skæbnefelterne skulle slå med terningen. På denne måde blev disse to ikke felter med rigtige og forkerte svar, og derfor ville det ikke være rent gætteri eller nederlag for eleverne ikke at kunne svare rigtigt eller miste soldater på disse felter.

Eleverne kom med forslag til forbedringer af spillet og med ideer til en app, de er listet op herunder:

• Spørgsmålene

  • Nemmere og kortere spørgsmål

  • Mere moderne spørgsmål

  • Man skal vide noget om emnet inden spillet begyndes, så man ikke behøver at gætte

• Generelt mere aktivitet i spillet

• App-ideer

  • Spørgsmål skal læses op fra en mobil og man skal bruge mobilen til at ryste en virtuel terning

  • Der skal være følelser involveret i app'en/spillet. Fx i form af små film

  • En ide er at man laver noget lignende det tyske spil der hedder "Was ist was"

  • Mere fortælling i spillet i form af billeder

  • Man skal selv kunne lave sin egen karakter som man vil spille som. Fx en mand eller kvinde der oplever krigen og har et mål. Spørgsmålene skal så hjælpe til at nå det mål.

  • De grønne felter (skæbnefelterne) skal være en del af en app, og der skal så være små film der viser kampene og hvordan de dør/overlever

  • Man kunne ændre spillet til en quiz-app, hvor spørgsmålene læses op. Der skulle være animerede kanonskud så man kunne se om man mistede soldater. Man skulle kunne kaste terningen vha. acceralometret på smartphonen.

Overvejelser: Som det ses på elevernes feedback og ideer, har de taget stilling til de problemer de selv stod overfor da de spillede spillet. De har vurderet hvad de synes var svært og sjovt, og har ud fra problematikker under spiludførslen vurderet at sværhedsgraden skal være meget mindre. 

Ud fra deres ideer med at man skal kunne indleve sig i spillet (følelser), se film og billeder ser vi, at de søger noget mere underholdende og oplevelsespræget end egentlig læring, hvilket er naturligt, da de i deres hverdag nok ofte bruger app's og computere til underholdning. De vil gerne kunne forholde sig til de informationer de får, i form af billeder og film, og syntes også at det var godt at soldaterne kunne dø. Der skal altså være narration, men også være en del realisme i den app der udvikles, så eleverne kan forholde sig til det.

Det er altså vigtigt at der kommer en balance mellem hvad det er eleverne ønsker (oplevelse og underholdning) og hvad arbejdsgruppen der skal udvilke app'en har af mål. Og hvad de undervisere der skal bruge app'en har af mål. Skal det blot være en appetizer i form af underholdning eller skal det være læring og fordybelse? Eller kan man skabe en balance mellem disse forskellige elementer?

Jeg vurderer at det er vigtigt at lave en workshop for eventuelle slutbrugere (lærerne) for også at høre deres meninger og indput og så selvfølgelig vurdere disse inputs og meninger ud fra et designmæssigt perspektiv. 

Jeg vurderer altså at der er et potentiale i at udvikle en app, dog ikke som en direkte mediering fra fysisk brætspil til digitalt medie, men med de forbehold og overvejelser som er beskrevet herover.